Idrætspædagogiske læreplan

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen”.[1]

Pædagogiske mål for krop, sanser og bevægelse:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

I Tumlehuset forsøger vi at indtænke krop, sanser og bevægelse ind alle rammer, fællesskaber og aktiviteter i løbet af en dag.

Vi bruger vores rum og møbler som redskaber og ser muligheder i dem. Vi videre udvikler institutionens rammer og regler og er nysgerrige på at udfordre børnenes mulighed for motoriskudfoldelse.

Vi har kropslig og sanselig pædagogik som kommer til udtryk, ved at:

• De voksne er aktivt deltagende i aktiviteterne.
• Børnene skal have tid og plads til at udforske og mærke egne grænser og potentiale.
• Børnene skal kunne bevæge sig frit og ugeneret for at styrke deres egen kropsbevidsthed.
• Børnene har mulighed for ro og afslapning hver eneste dag, enten i form af søvn, afslapning eller børneyoga.
• Der planlægges pædagogiske aktiviteter med bevægelsesglæde i centrum, hvor alle børn har mulighed for at deltage via pædagogiske bagdøre.

Vi skaber rammer for forskellige aktivitetsniveauer for at styrke barnets alsidige bevægelse og for, at de kan mærke deres egen krop på forskellige måder. De voksne går gerne forrest og viser på egen krop, hvordan det skal gøres. De voksne er aktiv deltagende i børnenes leg.

Vi tager udgangspunkt i, at børnene ikke gør noget ud over egen evner. Vi skal som idrætspædagogisk personale understøtte og rykke børnenes grænser, så de får mulighed for større kropslig og sanselig læring. Vi opfordrer forældrene til at deres børn har tøj på, der fremme bevægelsesglæden.

I de voksenstrukturerede lege har vi pædagogiske bagdøre. Det vil sige, at vi har gennemtænkt legen og forudset, hvem der kan have svært ved at deltage på lige vilkår med de andre børn. Det betyder, at der tages særlige hensyn i legen til de børn, der har svært ved at deltage. Det kan f.eks. være en hjælpende hånd fra en voksen, barnet behøver ikke nødvendigvis være fanger i fangeleg, aktiviteter behøves ikke laves i en rundkreds, må gerne springe forhindringer over på en forhindringsbane, må gerne hinke på 2 ben osv.

[1] Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold s. 42-43.

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse”.[1]

Pædagogisk mål for alsidige personlig udvikling:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

I Tumlehuset skaber vi pædagogiske læringsmiljøer der understøtter børnenes alsidige udvikling og deltagelsesmuligheder. Det gør vi bl.a. gennem mindre børnegrupper så der tid og nærvær både fra det pædagogiske personale men også fra børnene imellem. Derudover understøtter vi børnene alsidige personlige udvikling via vores idrætspædagogik. Vi prioriterer aktiviteter og lege, hvor børnenes egen kropsbevidsthed stimuleres, men ligeledes også har fokus på at tolke og forstå de andres børns grænser og kropssprog.

Børnene oplever i løbet af deres institutionstid at blive inddelt i mange forskellige børnefællesskaber, det kan være på tværs af stuer, grupper eller børnehave- og vuggestueafdelinger. Børnene udvikler deres alsidig personlige kompetencer ved at være fysisk aktiv i samspil med andre og derfor inddeler vi nødvendigvis ikke børnene efter alder. Vi tilrettelægger vores aktiviteter så børnene får mulighed for at blive inspireret og danne nye legerelationer i forskellige børnefællesskaber. Vi differentierer vores udvalgte lege og aktiviteter til det enkelte barn og børnegruppen. Det er vores opgave som idrætspædagogisk personale at skabe rum til leg og bevægelse og gennem dette kan vi have øje for hvert enkelt barn og børnenes forskelligheder.

[1] Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold s. 36-37

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”[1]

Pædagogiske mål for social udvikling

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Børn udvikler deres sociale kompetencer i fællesskabet med andre børn og voksne. Vi hjælper børnene med at sætte ord på de oplevelser, der kan opstå i konflikter børnene imellem. Vi anerkender deres følelser og forsøger at få børnene til at forstå, at deres handlinger kan gøre andre børn glade eller kede af det. 

I Tumlehuset tager vores voksenstyrede aktiviteter udgangspunkt i at alle er forskellige og kan bidrage til fællesskabet. Det gøres gennem pædagogiske bagdøre.

Om eftermiddagen er der fri leg. Det idrætspædagogiske personale har skabt rammerne omkring den frie leg. Det betyder, at der f.eks. er et sted hvor der spises eftermiddagsmad, et sted hvor der hænges en gynge op, et sted hvor der kan være vild leg, et sted hvor der kan leges konstruktionsleg. På den måde kan børnene selv vælge voksne og børn til i de legefællesskaber de selv opsøger.

Det idrætspædagogiske personale arbejder på at have en god relation til alle børn. Alle børn skal opleve sig set, hørt og forstået for derved at kunne blive en værdifuld del af fællesskaberne.

[1] Den styrkede pædagogiske læreplan, Ramme og indhold s. 38-39

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn”[1]

Pædagogiske mål for kommunikation og sprog:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber

I Tumlehuset arbejder vi med sprog og kommunikation via børnenes sociale legefællesskaber og deres fysiske aktivitet. Med vores idrætspædagogiske tilgang har vi fokus på sprog og kommunikation kommer til udtryk gennem hele kroppen og ikke kun via det talte sprog.

Vi italesætter hvad vi og børnene gør så det bliver tydeligt for dem hvordan ord og handlinger hænger sammen. Vi prioriterer at inddele børnene i mindre børnefællesskaber, det er igennem disse og legen at børnene udvikler deres sprog og forståelse for hinanden og omverden. Som idrætspædagogisk personale sætter vi ord på vores og børnenes kropssprog og mimik for at støtte børnene i at aflæse hinanden. Med en kropslig og idrætspædagogisk tilgang til kommunikation og sprogtilegnelse øver børnene sig i at løse konflikter, sætte ord på deres følelser, aflæse andres reaktioner og følelser, giver udtryk for deres behov og få medbestemmelse i hverdagen. Derudover vægter vi nærværet i dialogen højt da det er de reflekterede spørgsmål til barnets egne fortællinger og oplevelser som videre udvikler dets sprog.

I hele 2022 har vi et særligt fokus på sproget i en idrætspædagogisk kontekst.

[1] Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension”.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur”.[1]

Pædagogiske mål for natur, udeliv og science:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

I Tumlehuset ser vi naturen og udendørs aktiviteter som en god mulighed for at udfolde vores idrætspædagogik. Natur, udeliv og science i Tumlehuset vil foregå på vores legeplads eller i nærområdet. Her kan vi følge årstiderne skifte, mærke og undersøge de forskellige elementer og gå på opdagelse med børnene og finde insekter og planter. Vi kan tænde bål og lege med ild. Vi kan se vandets forvandling til is og vinteren.

I Tumlehuset har vi en kropslig og sanselig tilgang til at introducere naturen og naturfænomener for børnene og derfor må de gerne se, røre og sanse mudder, sand, vand, is, planter osv. 

Når vi er på ture, vægter vi det højere, at børnene kommer ud og aktive på forskellige underlag og i variereret terræner frem for nå en bestemt destination. Det vigtigt for os at børnene tør udfordre sig selv og hinanden i naturen og, at de bliver trygge ved at bevæge sig i den.

Derudover arbejder vi høj grad med bæredygtighed i vores kreative projekter som tit vil blive fremstillet af genanvendelige produkter som børnene har fundet i naturen. Det kan f.eks. være pinde som børnene bruger til at bygge huler med eller fremstille kæpheste af og grankogler som bliver til små figurere. 

[1] Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye side af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden”. [1]

Pædagogiske mål for kultur, æstetik og fællesskab:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

I Tumlehuset arbejder vi med kultur, æstetik og fællesskaber både på traditionelle måder såsom fødselsdag, højtider, afslutning for børn og sommerfest og på utraditionelle måder som kreativ kropslig udfoldelse gennem dans, musik, leg og øget kropslig og sanselig forståelse.

Vi er bevidste om, at hvert barn er unikt og alle byder ind med noget forskelligt. Børnene udvikler deres selvforståelse gennem leg og samarbejde med forskellige børn i store og små børnefællesskaber.

Vores madordning bygger på at fremme madmod hos børnene. Børnene bliver præsenteret for mad, der fremmer dialogen omkring bordet. Dialogen kan komme ind på kulturelle eller familiære baggrunde, hvor børnene får øje på ligheder og forskelligheder i deres familier.

Vi benytter Avedøre bibliotek og deres arrangementer. Vi deltager i børnejulegudstjeneste og i arrangementer som cykeldage, ”ord der sejler” og mini OL. Derudover arrangerer vi selv legedage for de omkringliggende institutionerne, hvor de inviteres ind hos os for. Vi samarbejder med lokale idrætsforeninger for at introducere institutionens børn og forældre for de kommunale fritidsaktiviteter.

[1] Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

I Idrætsinstitutionen Tumlehuset har vi haft et særligt fokus på børnenes sproglige udvikling.

Årsagen til at vi har haft særlig fokus på sprog er, at vi ved sprogvurderinger opdagede, at der var børn der havde ”huller” i deres ordforråd. Så vi undersøgte det og opdagede, at vi fik kortet noget af sætninger. F.eks. sagde vi ”du skal lyne jakken”, i stedet for at sige ”du skal lyne lynlåsen på din jakke”.

På stuemøder, teams møder og personalemøder har vi haft forskellige fokus på, hvordan sproget bruges og hvordan vi udvikler på sproget. I børnehaven er der teams møder hver 2. uge og i vuggestuen er det på et rul, hvor man hver 3. uge har teams møder og hver 3. uge har stuemøde.

I Tumlehuset har vi arbejdet med forståelse af, at læring er en helhed af hjerne, krop og omverden – herved også sproglig udvikling.

 (Fra Kjeld Fredens bog ”Læring med kroppen forrest”)

På personalemøde har ledelsen holdt oplæg omkring, hvordan vi understøtter sproget med udgangspunkt i forståelsen af ovenstående.

I Tumlehuset planlægger vi pædagogiske aktiviteter ved hjælp af K1 (aktivitetsskema) og K2 (observationsskema) - fra vores certificering som idrætsinstitution gennem Dansk Idrætsforbund.

Vi har brugt K2 skema til at observere og analysere vores sproglige miljøer omkring spisning og garderobeliv.

Formålet med vores evaluering var at give personalet mulighed for at reflektere over deres egen rolle i børnenes sproglige miljø.

Resultaterne er varierende i forhold til stuerne, nogle steder er de gode til at sætte ord på børnenes handlinger og andre steder er der stadig en opgave i at huske på det.

Resultaterne af evalueringen har givet anledning til at vi bruger Sprogtrappen hyppigere end tidligere. Det betyder, at børn der starter i vuggestue i Tumlehuset bliver sprogvurderet indenfor den første måned og ca. hver halve år frem til børnehavealderen.