Forældresamarbejde

Den daglige kontakt med forældrene

Forældresamarbejdet har en høj prioritet hos os, og består bl.a. af den daglige kontakt, som er en vigtig del af vores arbejdsfelt. Om morgenen, når barnet bliver afleveret, er der, afhængig af tidspunktet, en medarbejder fra barnets eget team til at modtage barnet. Det er også en medarbejder fra teamet, som afleverer barnet igen om eftermiddagen. Vi mener, at dette giver en god og stabil kontakt mellem forældre og personale, så vi bedre kan samarbejde om barnet i dagligdagen, og at forældrene føler sig trygge ved at have deres barn i institutionen.

Vores mål er:

  • at forældrene føler sig velkomne og trygge ved at aflevere deres børn
  • at opnå en god kontakt, som bygger på gensidig tillid og respekt, og at der tages individuelle hensyn til forældre og børn
  • at forældrene får indflydelse på deres barns hverdag

Hvis personalet har brug for en længere snak, med jer som forældre, vil I blive inviteret til en forældresamtale. Som forældre kan I også altid komme den anden vej, og bede personalet om en samtale.

Det er i dialogen, vi sammen skaber den bedste hverdag for jeres børn. 

AULA

Vi forventer, at alle forældre jævnligt orienterer sig i AULA, som er vores kommunikationsplatform

Vi bruger AULA til følgende:

  • Nyhedsbreve, ugeplaner, madplaner, informationer omkring arrangementer, ferier osv.
  • Ferie- og sygemelding af børn
  • Forvaltningen sender også beskeder ud (lukkedage, alternativ pasning osv.)

Vi forventer at alle er oprettet i AULA. Har du problemer med at oprette dig, er du velkommen til at spørge i institutionen. Vi vil gerne hjælpe dig i gang med det.